Forretningsbetingelser

Generelle oplysninger
Engelykke Pet Food v/John Lamp Henriksen
Enkeltmandvirksomhed
engelykke@engelykke.dk

Levering
Hvis ikke andet er angivet er priserne excl. fragtomkostninger. Transport af varen hjem til dig sendes med en af Engelykke Pet Food anvendt transportør. Når du har valgt dine varer i indkøbskurven, bereg-nes fragten af dine indkøb automatisk. Engelykke Pet Foods netbutik arbejder konstant på at reducere fragtomkostningerne mest muligt til gavn for dig som kunde.

Hvis du handler for kr. 400,00 incl. moms eller mere tilbyder vi dig at:

• Levere dine varer fragtfrit til en GLS pakkeshop efter dit valg.
• Levere dine varer med GLS til din bopæl eller anden adresse i Danmark til en pris af kr. 20,00 incl. moms.

Hvis du handler for mindre end kr. 400,00 incl. moms tilbyder vi dig:

• Fragt af dine varer til en GLS pakkeshop efter dit valg til kr. 49,00 incl. moms.
• Fragt af dine varer med GLS til din bopæl eller adresse i Danmark til en pris af kr. 69,00 incl. moms.

Såfremt der ved køb af træpiller tilbydes levering til kantsten eller til indkørsel vil det altid fremgå klart og tydeligt ved bestilling. Dette vil fremgå sammen med beskrivelsen og billedet af varen.

Leveringstid typisk 2 – 3 hverdage. Såfremt der opstår forsinkelser hos transportøren, vil dette tilsvarende forsinke leverancen i forhold til den ønskede leveringsdato.

Der leveres for øjeblikket til hele Danmark, men markederne udvides og udvikles løbende. Ved levering til Færøerne, Grønland og andre lande kontakt vores kundeservice på 30 44 27 66 eller endnu bedre på mail: engelykke@engelykke.dk

Betaling
Du betaler med Dankort, VISA-Dankort, MasterCard, American Express, JCB og MobilePay. Vi tager ikke kortgebyrer. Betaling vil først blive trukket på din konto, når varen afsendes.

Vi krypterer alle dine kortoplysninger med den såkaldte SSL (Secure Socket Layer) protokol. Det betyder, at uvedkommende ikke kan aflæse dit kortnummer eller andre informationer under transaktionen med Nets.

Ved køb med ViaBill vil du først modtage dine varer. Herefter skal du betale din månedsydelse den 20. i hver måned. Betaler du ikke til tiden, vil der blive pålagt et gebyr på kr. 39,00. Hvis du fortryder dit køb,

ophører aftalen om betaling hos ViaBill. ViaBill finansierer køb for op til 2.000,00 kr. Beløb over kr. 2.000,00 finansieres i samarbejde med SparXpress. Læs mere her: www.viabill.com/kredit

Fortrydelsesret
Som forbruger har du 14 dages fortrydelsesret, når du handler hos os.

Fortrydelsesfristen udløber 14 dage efter den dag, du har modtaget din vare. Hvis du har bestilt flere for-skellige varer i én ordre, men de leveres enkeltvist, løber fristen fra den dag, hvor du modtager den sidste vare.

Fristen indebærer, at du har 14 dage fra modtagelsen til at give os besked om, at du vil fortryde dit køb. Du kan sende en mail til engelykke@engelykke.dk eller benytte standardfortrydelsesformularen, som du finder nederst i handelsbetingelserne.

Du kan ikke fortryde købet ved at nægte at modtage varen uden samtidig at give os besked.

Fortrydelse af en del af købet
Hvis du har købt flere varer hos os, har du mulighed for at sende én eller flere varer retur, selvom de er købt i én ordre.

Bemærk, at du kun kan få en del af fragtomkostningerne tilbage.

Returnering
Når du har givet os besked om, at du vil fortryde dit køb, har du 14 dage til at sende varen tilbage til os.
Du skal selv betale for at pakken returneres, og det er dig, der hæfter, hvis der opstår en skade under transporten.

Visse varer kan ikke returneres med normal post. Dette gælder for: Træpiller.
Udgifterne til returnering af disse varer forventes højst at koste: kr. 500,00 incl. moms.

Ingen fortrydelsesret
Disse aftaler kan ikke fortrydes:

Levering af varer, som er fremstillet efter dine specifikationer eller har fået et tydeligt personligt præg.

Levering af forseglede varer, som af sundhedsbeskyttelses- eller hygiejnemæssige årsager ikke er egne-de til at blive returneret, og hvor forseglingen er blevet brudt efter leveringen,

Varens stand, når du sender den retur
Hvis varen har mistet værdi, og det skyldes at du har brugt den på en anden måde, end hvad der var nødvendigt for at fastslå varens art, egenskaber og den måde, den fungerer, kan du kun få en del af købsbeløbet tilbage. Beløbet du kan få tilbage afhænger af varens handelsmæssige værdi, og i visse tilfælde kan det betyde, at du kun kan få fragtomkostningerne tilbage.

Tilbagebetaling af købsbeløbet
Hvis du fortryder dit køb, får du dine penge tilbage. Hvis varen er værdiforringet, fratrækker vi det beløb, du hæfter for.

Vi refunderer alle betalinger modtaget fra dig, herunder leveringsomkostninger (det gælder dog ikke eks-tra leveringsomkostninger i de tilfælde, hvor du har valgt en anden leveringsform, end den billigste form for standardlevering, som vi tilbyder), senest 14 dage fra den dag, hvor vi har modtaget din besked om, at du vil fortryde aftalen.

Vi tilbagefører pengene med samme betalingsmiddel, som du benyttede ved købet, medmindre vi har aftalt andet.

Vi kan tilbageholde betalingen indtil vi har modtaget varen, med mindre du sender os dokumentation for at have returneret den.

Varen sendes til:
Engelykke Pet Food, Lille Grønhedevej 11, 9300 Sæby.

Vi modtager kun pakker, som sendes direkte til adressen.

Du kan også fortryde købet ved at give os besked og aflevere den personligt på ovenstående adresse mod forudgående aftale.

Reklamationsret
Engelykke Pet Food yder forbrugere 2 års reklamationsret i henhold til købelovens regler for varekøb, omfattende fabrikations- og materialefejl, der konstateres ved varens normale anvendelse. Reklamationsretten strækker sig dog aldrig længere end varens holdbarhedsdato, som ofte er begrænset på foderstoffer og plejeprodukter. Bemærk at foderstoffer skal opbevares køligt, mørkt og tørt for at undgå at holdbarheden forkortes. Reklamationsretten dækker ikke fejl, skader eller slitage, direkte eller indirekte opstået som følge af forkert betjening, ringe vedligeholdelse, vold eller uautoriserede indgreb. Reklamation over fejl og mangler, som bør opdages ved sædvanlig undersøgelse af varen, skal meddeles Engelykke Pet Food indenfor rimelig tid efter, at du har opdaget fejlen. Hvis du reklamerer inden for to måne-der efter, at fejlen er opdaget, vil reklamationen altid være rettidig. Varen kan efterfølgende returneres for reparation, ombytning eller efter aftale evt. kreditering eller et afslag i prisen, afhængig af den konkrete situation. I forbindelse med reklamationssager afholder Engelykke Pet Food returneringsomkostninger i rimeligt omfang, såfremt reklamationen er berettiget. Varen skal altid sendes tilbage i forsvarlig emballage. Husk også at få en kvittering for afsendelse, så vi kan tilbagebetale dine fragtomkostninger.

Reklamation og varereturnering
Ved fortrydelse, fejl, mangler eller evt. udeblevne leverancer bedes henvendelse rettet til:

Engelykke Pet Food
Lille Grønhedevej 11
9300 Sæby
Tlf.: 30 44 27 66
Mail: engelykke@engelykke.dk

Varereturnering foregår også til denne adresse – bemærk at vi ikke modtager pakker sendt pr. efterkrav eller uden omdeling. Når du returnerer varen, bedes du vedlægge en detaljeret beskrivelse af problemet.
Returnering kan også ske ved at nægte modtagelse (ved samtidig besked til os) eller aflevere varen personligt hos os. Det er ikke et krav, men ekspeditionen fremmes, hvis fyldestgørende informationer følger
pakken – eksempelvis kopi af ordrebekræftelse, registreringsnummer og kontonummer for bankkonto, hvortil refusion kan foregå, kopi af eventuel forudgående korrespondance m.v.

Refusion
I tilfælde af aftalte dekorter, returnerede varer eller forudbetalte varer som afbestilles før afsendelse, skal der ske en hel eller delvis refusion af købesummen. Refusion sker normalt altid ved bankoverførsel, og vi har derfor brug for oplysninger om registreringsnummer og kontonummer for din bankkonto. Disse op-lysninger er ikke følsomme, og kan uden videre oplyses pr. mail eller anden traditionel korrespondanceform.

Persondatapolitik
Hvad gør vi med dine personlige oplysninger?

For at du kan indgå købsaftale med os, har vi brug for følgende oplysninger:

• Navn
• Adresse
• Telefonnummer
• E-mail adresse

Vi foretager registreringen og videregivelsen af dine personoplysninger med det formål, at kunne levere varen til dig. Vi gemmer ikke andre oplysninger om dig, end du selv har lagt ind ved bestilling af varer i vores webshop.
Oplysninger afgivet til Engelykke Pet Food sælges på ingen måde videre til tredjemand, og vi registrerer ingen personfølsomme oplysninger.
Personoplysningerne registreres hos Engelykke Pet Food v/John Lamp Henriksen og opbevares i fem år, hvorefter oplysningerne slettes.

Vi samarbejder herudover med en række andre virksomheder, som opbevarer og behandler data. Virksomhederne behandler udelukkende oplysninger på vores vegne og må ikke bruge dem til egne formål.

Vi samarbejder kun med databehandlere i EU eller i lande, der kan give dine oplysninger en tilstrækkelig beskyttelse.
Den dataansvarlige på engelykke.dk er Engelykke Pet Food v/John Lamp Henriksen.

Du har ret til at få oplyst, hvilke oplysninger vi behandler om dig. Hvis du mener, at oplysningerne er unøjagtige, har du ret til at få dem rettet. I nogle tilfælde har vi pligt til at slette dine persondata, hvis du beder om det. Det kan f.eks. være hvis dine data ikke længere er nødvendige i forhold til det formål, som vi skulle bruge dem til. Du kan også kontakte os, hvis du mener, at dine persondata bliver behandlet i strid med lovgivningen. Du kan skrive til os på: engelykke@engelykke.dk

Cookies
Hos Engelykke Pet Foods webshop anvendes cookies med det formål at optimere websitet og dets funktionalitet, og dermed gøre besøget så nemt som muligt for dig.
Du kan til enhver tid slette cookies fra din computer, hvordan afhænger af din browser.

Klageadgang
Hvis du som forbruger vil klage over dit køb, skal du kontakte (indsæt kontaktinformation for relevant person/enhed i webshoppen). Hvis det ikke lykkes os at finde en løsning, kan du sende en klage til:

Center for Klageløsning
Nævnenes Hus
Toldboden 2
8800 Viborg
www.naevneneshus.dk

Har du bopæl i et andet EU-land end Danmark, kan du klage til EU-Kommissionens online klageportal her –
http://ec.europa.eu/odr

Standardfortrydelsesformular
(Denne formular udfyldes og returneres kun, hvis fortrydelsesretten gøres gældende)

Til:
Engelykke Pet Food v/John Lamp Henriksen
Lille Grønhedevej 11
9300 Sæby
E-mail: engelykke@engelykke.dk

Jeg meddeler herved, at jeg ønsker at gøre fortrydelsesretten gældende i forbindelse med min købsaftale om følgende varer/tjenesteydelser:
__________________________________________________________________________________

Bestilt den: _______________________________ Modtaget den: _____________________________

Forbrugerens navn: ______________________________________________________________________

Forbrugerens adresse: ___________________________________________________________________

Forbrugerens underskrift: _________________________________________ Dato: _________________
(kun hvis formularens indhold meddeles på papir)

Handelsbetingelserne er senest opdateret d. 01.04.2020